INDEN KURSUSSTART BØR DU KONTAKTE OS FOR EN FORUDGÅENDE SNAK OM FAGET SAMT DINE EGNE FORUDSÆTNINGER, SÅLEDES AT VI SAMMEN KAN LÆGGE EN PLAN FOR DIT FORLØB HOS OS. VED DENNE SAMTALE, RÅDGIVER VI DIG SAMTIDIG OGSÅ I VALG AF MASKINE, SÅ DENNE KAN BESTILLES HJEM TIL DIG.
Vores kurser henvender sig til alle professionelle i skønhedsbranchen som ønsker at tilføje Permanent Makeup til deres forretning/behandlingssortiment. For at komme i betragtning til deltagelse på vores kurser er det en forudsætning at have et godt kendskab til fysiologi og hygiejne samt at have farve- og proportionssans og ikke mindst, at have en veludviklet evne til at tegne og lægge Makeup.
At tilegne sig alt nødvendig teoretisk viden vedr. bla. hygiejne, hudtyper, hudtilstande, kontraindikationer, risici, behandlingsprocedurer, pigmenter, farvevalg etc.
Alt teoretisk materiale fremsendes digitalt 14 dage før kursusstart, når vi har modtaget indbetalingen for kurset. Det er påkrævet at man grundigt har gennemlæst materialet inden kursusdagen og har noteret sig eventuelle spørgsmål.
Dette 1-dags kursus er i øvrigt en forudsætning for at deltage i vores øvrige kurser og i den praktiske del af vores akademi, medmindre at man har denne viden fra en anden professionel udbyder af Permanent makeup. I så fald skal din viden være tilstrækkelig nok til at kunne bestå vores teoriprøve.
Kl. 9.30 – 10.30: Test/prøve med spørgsmål til det materiale der er fremsendt til hjemmestudie
Kl.10.30 – 12.00: Opsummering Q&A
Kl.12.00 – 12.30: Frokost pause
Kl.12.30 – 17.00: Grundlæggende Farveteori
Kl.17.00 – 17.30: Oprydning og afslutning
Som regel opstår der først spørgsmål og eventuelle problemstillinger, når du jævnligt udfører permanent makeup og her benytter vi os af vores NC supportgruppe på facebook, som du har fri adgang til i 6 måneder i forbindelse med dit kursus.